Blog

SU-livet

Jeg er for nyligt flyttet i lejlighed. Min egen lejlighed. Smuk er den bestemt, og godt ligger den skam også – men føj, hvor er det hårdt. Man tænker ikke over det i starten. I starten er det lutter glade dage og ”hvor skal jeg stille vasen/sofaen/billedet”, men som tiden går sniger ”føj, hvor er det hårdt”-tanken sig oftere og oftere ind på en. Første gang tanken sneg sig ind på mig, var da jeg forsultent og udmattet slæbte mig hjem efter en hård 2-timers gymnastiktræning. Det eneste jeg havde øje for var, at jeg skulle have noget at spise, og det NU – men åh skræk, åh rædsel, køleskabet var tomt, rugbrødet var muggent og klokken var over 22. Da savnede jeg min mor frygteligt, for når man bor hjemme sker det aldrig at køleskabet er tomt, og selv hvis det er tilnærmelsesvist tomt, så kan hun alligevel trylle noget lækkert frem!

SU-rådet

Sidste gang jeg kom hjem og der intet mad var, ringede jeg deprimeret til min mor og klagede over, at der intet mad var, og jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle trylle noget frem. I stedet for medlidenhed fik jeg en mindre reprimande. For sandt at sige, så har min mor jo lært mig et fif eller to, fifs der sørger for, at man aldrig kommer hjem til et hjem blottet for mad. Min mors geniale husråd omhandler gryderetter og simreretter som er fantastiske. Vi har altid elsket at få mørbradgryde hjemme ved os, og selvom en LCHF mørbradgryde er god, så er min mors mørbradgryde opskrift uden tvivl verdens bedste! Min mors råd går på altid at lave dobbelt portion når man laver mørbradgryde – for gryderetter kan altid fryses ned! Og når man så tager dem op igen kan man jo ændre lidt i dem, så det eventuelt bliver til en eksotisk mørbradgryde.