Sundhed

At opholde sig på Tjele Orelund

Det er skønt at bo på Tjele Orelund, imens man er under alkoholbehandling. Men der er også nogle retningslinjer som skal overholdes, men hvor er der ikke det?

På Tjele Orelund har vi plads til 20 patienter, der alle tilbydes enkeltværelse. De 16 i selve hovedbygningen og de 4 i det nærliggende “Ledvogterhus”, der ligger som et anneks for enden af godsets allé.

 

Der er fælles bade-og toiletfaciliteter fem forskellige steder på det gamle gods.

Overalt i den smukke hovedbygning er der plankegulv og fine palævinduer på de dejlige værelser, der er af forskellige størrelse. De dejlige værelser i herregårdsstil er enkelt indrettede med en stemning af ro og harmoni.

 

Der er hyggelige fællesstuer, spise- og opholdsstue med udendørs terrasse, undervisningslokaler samt et enkelt indrettet motionsrum og et stemningsfyldt meditationsrum i træ.

 

Centret er røgfrit også “Ledvogterhuset”. Der kan ryges i en særlig rygepavillon med varme og i andre rygeområder udendørs.

 

Egne mobiltelefoner og computere kan benyttes, men i begrænset omfang for at sikre fokus på behandlingen. De opbevares i vagtstuen, hvor de udleveres ”efter arbejdstid” fra kl. 16.00 og afleveres igen inden kl. 20.00. De benyttes kun på eget værelse og medbringes aldrig på fællesarealerne.

Dine pårørende kan i øvrigt komme i kontakt med dig døgnet rundt via vagttelefonen om nødvendigt.

 

Som en del af alkoholbehandlingen og fællesskabet på Tjele Orelund tager alle del i de daglige pligter på stedet, det kan være at dække bord, sætte i opvaskemaskine, vande blomster eller svinge støvsugeren. Har du det dårligt fysisk eller psykisk i en periode, kan du nøjes med en af de mindre pligter. Derudover skal alle sørger for oprydning og rengøring af eget værelse.

Det er netop på grund af disse faciliteter, at Tjele Orelund er så populært blandt misbrugerne. De føler sig helt hjemme når de befinder sig på Tjele Orelund.